Vrinners

Elkærbakke og Terpenhøjvej 

Udstykninger der i øjeblikket er i udbud:
Nedenstående grunde er til salg  
Vær opmærksom på udbudsregler og vilkår
Læs mere
 
Klik for at bruge kortet
 
Fakta

Om udstykningen

Elkærbakke/Terpenhøjvej er et særdeles attraktivt boligområde, der ligger tæt på Vrinners bymidte. Blot ca. 1 kilometer væk fra adresserne ligger byens egen strand - Vrinners Strand.

 

Fakta

Indkøb, institutioner og fritidstilbud

I Knebel – 3 kilometer væk fra udstykningen – ligger der en integreret daginstitution, en naturbørnehave samt Molsskolen. 

Fakta

Om lokalområdet

Vrinners har 390 indbyggere og ligger på Mols - 9 km syd for Rønde og 3 km nord for Knebel. Indbyggertallet i Vrinners har de seneste 12 år været stabilt.

 
Klik for at bruge kortet
 

Klar til at købe eller reservere?

Du har fundet den perfekte grund, og du er egentlig klar til at købe. Her forklarer vi, hvad du nu skal gøre.  

Kontakt os

Christina Birkved
Christina Birkved
Juridisk chefkonsulent
Tlf. 8753 6456
Skriv til os
 
Om udstykningen

Elkærbakke og Terpenhøjvej er et særdeles attraktivt boligområde, der ligger tæt på Vrinners bymidte. Blot 1 kilometer væk fra adressen ligger byens egen strand - Vrinners Strand.

Tæt på udstykningen er der anlagt en ny 3,5 kilometer lang cykelsti mellem Vrinners og Egens Havhuse, så du kan cykle ud i Nationalpark Mols Bjerge.

I udstykningen skal der bygges helårsbeboelse.

Grundene er smukt beliggende og der kan eventuelt bebygges med kig til vandet. Det påhviler dog køber selv at indhente de fornødne tilladelser til bebyggelse/byggefelt, hvorfor sælger er uden ansvar for dette.

I denne udstykning må du bygge på op til 25 % af grunden i op til 1½ etage.

Spørgsmål vedrørende byggeri rettes til byggeri@syddjurs.dk

Der er 28.08.1985 tinglyst servitut, hvorefter køber skal påbegynde bebyggelse senest 1 år efter skødets underskrift og afslutte bebyggelse af grunden senest 2 år efter skødet underskrift. Udskrift af servitutten finder du blandt dokumenterne på denne hjemmeside. 

Tilslutningsafgifter

Prisen er eksklusiv tilslutningsafgifter til kloak, vand og el, der skal betales af køber ud over købesummen. Størrelsen af disse afgifter fastsættes af forsyningsselskaberne. Syddjurs Kommune har betalt tilslutningsbidrag til el, vand og kloak med i alt 116.775,61 kr. inkl. moms. Beløbet opkræves særskilt, ud over købesummen. Endvidere skal køber afholde omkostninger til etablering af individuel varmeforsyning.

Foto af naturen på Djursland, som du kan cykle eller køre til fra Elkærbakke og Terpenhøjvej

Indkøb, institution og fritidstilbud

I Knebel – 3 kilometer væk fra udstykningen – ligger Molsværket, der er et levende mødested, der binder Molsskolen og Molshallen sammen med et nyt børnehus, idrætsfaciliteter og hjemsted for IF Mols, fælleskøkken, multifunktionelle rum, kontorpladser, præstekontor, hyggekroge og udearealer. Et sted hvor vi deler i stor stil - både af hensyn til økonomi, fællesskab og bæredygtighed. Hvor der er højt til loftet, hvor der summer af liv, og hvor alle går ind ad den samme dør og bidrager til fællesskabet. En fællesskabsturbine, der åbnede den 26. april 2024.

Der går gode busforbindelser mellem Vrinners og Rønde, hvor der er op til flere skoler. I Rønde er der også et alment gymnasium og et handelsgymnasium.

Læs mere om dagtilbud, skole og SFO på Syddjurs.dk.

 
Om lokalområdet

Vrinners har 390 indbyggere og ligger på Mols - 9 km syd for Rønde og 3 km nord for Knebel. Indbyggertallet i Vrinners har de seneste 12 år været stabilt.

Langs bygaden ligger en dagligvarebutik, bager og det gamle mejeri, som nu huser en økologisk konfektfabrik. De nyere boligområder er placeret i den østlige del af byen, hvor den vestlige del af byen repræsenterer den oprindelige landsby med gårdbebyggelser. Byen er forbundet med et sommerhusområde, som er placeret helt ud til kysten.

Kyststrækningen vest for byen udgør byens nærrekreative område, ligesom indgangen til Mols Bjerge ligger få kilometer mod øst.

Byens forsamlingshus er velbesøgt, og på udearealerne er der en legeplads til glæde for de små. Vrinners er en del af Molsskolens skoledistrikt, men i nærheden findes også Syddjurs Friskole.

Vrinners ligger 38 km. (40 min.) fra Aarhus C, 43 km. (46 min.) fra Randers og 35 km (36 min.) fra Grenaa.

Aarhus Lufthavn ligger i en afstand af 14 km. (16 min.) fra byen, og det gør, at man kan være i København på blot 1,5 time. Eller komme hurtigt på ferie til Europa.

 
fakta

Sådan køber du

Du har fundet den perfekte grund, og du er egentlig klar til at købe. Her forklarer vi, hvad du nu skal gøre.  

fakta

Jura, når du vil bygge i Syddjurs

Her får du et overblik over det væsentligste, du skal vide, når du vil bygge hus i Syddjurs og gerne vil have styr på det med småt.

fakta

Hvad er med i prisen?

Find ud af, hvad der er med i prisen, og hvad der ikke er. 

 

Få besked, når der
kommer nye byggegrunde

Giv os din e-mailadresse, så holder vi dig orienteret, når vi har nye interessante udstykninger i udbud.