Ebeltoft
Naturskønt beliggende areal, der skal lokalplanlægges, udbydes til salg i projektudbud til opførelse af bæredygtigt byggeri.
Ebeltoft - matr. nr. 25aq Ebeltoft Markjorder | Tidsfrist for udbuddet: 23-05-2024 |
Om udstykningen
Naturskønt areal på Færgevejen 48 i Ebeltoft udbydes til salg.
Arealet ligger naturskønt med udsigt til åbne marker og ikke mindst Ebeltoft Vig og Kattegat.
Vær opmærksom på, at der er tinglyst servitut om forkøbsret til arealet.
Indkøb, institutioner og fritidstilbud
I Ebeltoft er der flere muligheder indenfor dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Så du kan let få dine børn passet i trygge omgivelser tæt på jeres hjem.
Om lokalområdet
Ebeltoft er med sine 7.500 indbyggere den største by i Syddjurs Kommune med et væld af tilbud.
Dokumenter om matr. nr. 25aq Ebeltoft Markjorder
Klar til at købe eller reservere?
Du har fundet den perfekte grund, og du er egentlig klar til at købe. Her forklarer vi, hvad du nu skal gøre.
Kontakt os
Syddjurs Kommune udbyder attraktivt areal på Færgevejen 48 i Ebeltoft til salg. Arealet har matr. nr. 25 aq Ebeltoft Markjorder, der har et tinglyst areal på 50.970 m2. Køber skal selv forestå eventuel videre udstykning af arealet.
Arealet er beliggende i området ”Ålerne”, hvor man er tæt på flot natur og Ebeltoft Vig. Arealet er omfattet af lokalplan 140 ”Industriområde m.m. ved Ebeltoft Færgehavn.” Denne lokalplan ophæves i forbindelse med vedtagelse af ny lokalplan.
Der gøres opmærksom på, at der er tinglyst servitut om forkøbsret til arealet, hvilket betyder, at såfremt der afgives bud på arealet, har den, der er indrømmet forkøbsretten, mulighed for at købe arealet til samme pris og på samme vilkår, som er opnået ved bud fra andre.
Den kommende lokalplan skal overholde gældende kommuneplanramme 10.BE8, der udlægger området til blandet bolig og erhverv. Arealet udbydes således inden lokalplanlægning men med vilkår om, at handlen er betinget af, at der vedtages byggeretsgivende lokalplan inden for nogle på forhånd fastsatte rammer, der fremgår af "Salgsopstilling og udbudsvilkår", der findes under "Dokumenter om matr. nr. 25aq Ebeltoft Markjorder" på denne side.
Såfremt der ikke vedtages en ny byggeretsgivende lokalplan, kan du som køber træde tilbage fra handlen.
Arealet skal overtages af køber senest en måned efter vedtagelse af byggeretsgivende lokalplan.
Køber skal ud over købesummen betale tilslutningsbidrag- Takstmæssig tilslutningsbidrag for kloak opkræves af Syddjurs Kommune sammen med købesummen. Beløbet udgør i 2024-takt kr. 5.017.237,76 inklusive moms, idet der skal betales kr. 78.394,34 inklusive moms pr. bidrag, og der skal betales et bidrag pr. påbegyndt 800 m2 af grundens areal. Den oplyste takst reguleres årligt. Det er den på overtagelsestidspunktet gældende takst, der danner grundlag for beregningen af tilslutningsbidrag.
Alle øvrige tilslutningsbidrag betales af køber direkte til forsyningsselskaberne ud over købesummen. Der henvises til dokumentet "Salgsopstilling og udbudsvilkår" for uddybende oplysninger om tilslutningsbidrag.
Arealet udbydes til en mindstepris på kr. 1.834.920 ekskl. moms (kr. 2.293.650 inkl. moms)
Spørgsmål vedrørende byggeri på arealet stilles til byggeri@syddjurs.dk.
Budrunde
I første omgang udbydes arealet i en 4 ugers budrunde. Der kan tages udgangspunkt i den oplyste mindstepris. Såfremt arealet ikke afhændes i budrunden, kommer arealet til salg med den anførte pris som mindstepris.
Udbuddet sker i henhold til bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme samt vejledning hertil. Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Syddjurs Kommune er ikke forpligtet til at sælge arealet til den udbudte pris, man kan bortse fra dit bud. Du må som tilbudsgiver gerne afgive et højere købstilbud end den nævnte pris.
Budfristen er torsdag den 23. maj 2024 kl. 12.00
I Ebeltoft er der flere muligheder indenfor dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Så du kan let få dine børn passet i trygge omgivelser tæt på jeres hjem.
Ebeltoft Skole på Østerallé har klassetrin til og med 9. klasse samt en god og velfungerende SFO.
Læs mere om dagtilbud, skole og SFO på Syddjurs.dk.
Ebeltoft er med sine 7.500 indbyggere den største by i Syddjurs Kommune med et væld af tilbud.
Byens placering er i sig selv noget helt særligt; midt i Nationalpark Mols Bjerge. Og uanset, hvor du befinder dig i Ebeltoft, er det svært at undgå at få øje på havet, som ligger for foden af byen og omkranser Ebeltoft-halvøen Hasnæs.
Her er fred, natur, skov, vand, lys og ren luft, samtidig med at Ebeltoft by tilbyder et rigt forenings- og kulturliv.
Ebeltoft er det perfekte sted til det aktive fritidsliv. Her kan du bl.a. nyde surfing (takket være de vestvendte kyster), sejlsport, ridesport, fitness, idrætscenter, svømmehal, golfklub, bowlingcenter og meget mere.
Ebeltoft ligger 50 km. (45 min.) fra Aarhus C, 55 km. (50 min.) fra Randers og 32 km (30 min.) fra Grenaa.
Aarhus Lufthavn ligger i en afstand af 18 km. (18 min.) fra byen, og det gør, at man kan være i København på blot 1,5 time. Eller komme hurtigt på ferie til Europa.
Sådan køber du
Du har fundet den perfekte grund, og du er egentlig klar til at købe. Her forklarer vi, hvad du nu skal gøre.
Jura, når du vil bygge i Syddjurs
Her får du et overblik over det væsentligste, du skal vide, når du vil bygge hus i Syddjurs og gerne vil have styr på det med småt.
Hvad er med i prisen?
Find ud af, hvad der er med i prisen, og hvad der ikke er.